Stop af erstatning ved erhvervsevnetab efter narkolepsi afvist

Sagen omhandlede en klager, der siden 2002 havde haft narkolepsi, og som gennem årene havde arbejdet i fleksjob med gradvist nedsat timetal. Selskabet havde i mange år udbetalt erstatning og præmiefritagelse på grund af nedsat erhvervsevne, men stoppede udbetalingerne i 2023 med henvisning til, at klagers tilstand var forbedret, og at hun ikke længere havde et erhvervsevnetab i dækningsberettigende omfang. Selskabet krævede desuden tilbagebetaling af tidligere udbetalte beløb med henvisning til, at klager havde givet urigtige oplysninger i et funktionsskema. Ankenævnet fandt, at der var betydelig usikkerhed om vurderingen af klagers helbredstilstand, herunder hendes gener som følge af narkolepsien, og at sagen derfor ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag alene. Nævnet vurderede, at en afgørelse ville kræve mundtlige forklaringer og eventuel yderligere bevisførelse, hvilket bedst kunne ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle sagen. Sagen viser, at komplekse helbredsmæssige tvister med modstridende oplysninger kan være for omfattende til at blive afgjort af et klagenævn og i stedet må afgøres ved domstolene.