Tvist om erstatning for manglende forankring af tagkonstruktion

Sagen omhandlede en tvist om erstatningsopgørelsen i forbindelse med manglende forankring af en tagkonstruktion og manglende loftsskive i en ejendom fra 2018. Selskabet havde efter sagens indbringelse anerkendt delvis dækning, blandt andet til afstivning af tagkonstruktionen og udgifter til klagernes rådgivende ingeniør, men klagerne mente, at udbedringen ikke var tilstrækkelig, hverken hvad angik forankringen eller loftsskiven, og krævede yderligere dækning samt renter og dækning af sagsomkostninger. Nævnet fandt, at sagen rejste komplekse byggetekniske spørgsmål, hvor parternes sagkyndige ikke var enige om skadesomfanget, og at det var meget usikkert, hvilke udgifter der reelt var nødvendige for at afdække eventuelle yderligere dækningsberettigede forhold. På den baggrund vurderede nævnet, at sagen ikke var egnet til afgørelse på skriftligt grundlag, da det ville kræve syn og skøn efter retsplejelovens regler samt mulighed for mundtlig uddybning fra en skønsmand. Nævnet afviste derfor sagen efter vedtægternes § 4. Sagen illustrerer, at ankenævnet kan afvise sager, der involverer komplicerede tekniske uenigheder mellem sagkyndige, og at sådanne tvister i stedet må afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for egentlig bevisførelse gennem syn og skøn.