Selvrisiko fastholdt efter harmonikasammenstød med fem biler

Sagen drejede sig om et harmonikasammenstød mellem fem biler, hvor klager blev opkrævet fuld selvrisiko for skaden på bilens frontparti. Klager mente, at skaden på fronten skete fordi hun blev påkørt bagfra, og at hun derfor ikke selv var skyld i skaden på autoværnet forud. Selskabet fastholdt opkrævningen af selvrisiko med henvisning til politirapporten og afhøringer af de involverede parter. Ankenævnet gennemgik de indhentede politirapporter og fandt ikke belæg for klagers forklaring om, at hun blev ramt bagfra, inden hun selv kørte ind i autoværnet. Tværtimod viste rapporterne, at klager selv havde forklaret, at hun bremsede hårdt op og kørte ind i noget uden at kunne bremse i tide, uden at det fremgik, at hun forinden var blevet påkørt. Nævnet lagde afgørende vægt på de samtidige politiafhøringer frem for klagers efterfølgende forklaring. Selskabet fik derfor medhold i, at selvrisikoen var korrekt opkrævet. Sagen viser, at det ved kædekollisioner kan være afgørende, hvad der er registreret i politirapporten umiddelbart efter uheldet, og at efterfølgende ændrede forklaringer har mindre bevisværdi end de oprindelige udsagn til politiet.