Afslag på dækning af tag- og murskader i hus fra 1960

Sagen handlede om en klager, der havde overtaget et hus fra 1960 og senere anmeldte revner i murværk og fugtskader. Klager mente, at ejerskifteforsikringen burde dække skader og mangler, som ikke var beskrevet i tilstandsrapporten. Ankenævnet gav selskabet medhold. For tagkonstruktionen lagde nævnet vægt på, at tilstandsrapporten allerede havde påpeget nedbrydning af fuger omkring taghætter med risiko for vandindtrængning, og at dette forhold var vurderet som en kritisk skade i rapporten. Da en efterfølgende undersøgelse viste, at problemerne stammede fra en defekt taghætte, som blev udskiftet, og at der ikke var fortsatte problemer et halvt år efter, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet dækning. For ydermurene fandt nævnet, at de rustne murbindere var en aldersbetinget skadesudvikling, som ikke havde nedsat husets værdi eller brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med tilsvarende gamle bygninger. Sagen viser, at oplysninger i tilstandsrapporten har stor betydning for, om et forhold senere kan anses for en skjult skade. Hvis rapporten allerede har påpeget en risiko, kan det være svært at få dækning for følgeskader af netop dette forhold. Sagen illustrerer også, at almindelig aldersbetinget nedbrydning af bygningsdele normalt ikke er dækket, medmindre det klart overstiger, hvad der må forventes for husets alder.