Uenighed om erstatning for bulende gulv og udgifter til skimmelundersøgelse

Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for en ældre ejendom fra 1827, som var renoveret i 1990'erne. Klager havde anmeldt, at gulvet bulede kraftigt, og selskabet havde givet dækningstilsagn til udbedring af selve gulvbelægningen. Klager mente, at hele underlaget var forkert udført og skulle udbedres, samt at selskabets tilsagn også omfattede undersøgelse af fugt og skimmel, herunder udgifter til en bygningsbiologisk rådgiver. Selskabet fastholdt, at dækningstilsagnet kun gjaldt gulvbelægningen, og at udbedringen ikke krævede ændringer i selve terrændækket. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der ud over det allerede anerkendte forhold var skader eller nærliggende risiko for skade ved selve gulvkonstruktionen, og at der derfor ikke var grundlag for en større erstatning. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kræve, at selskabet skulle dække udgifterne til den bygningsbiologiske rådgiver. Sagen viser, at dækningstilsagn under en ejerskifteforsikring skal tolkes efter deres konkrete indhold, og at det er forsikringstageren, der skal bevise, at der foreligger yderligere skade eller en nærliggende risiko for skade, før forsikringen skal dække mere end det oprindeligt anerkendte forhold.