Afvisning af dækning for fugtskade på gavlvæg i gammel ejendom

Sagen handlede om afvisning af dækning for en fugtskade på en indvendig gavlvæg i en ejendom opført i 1777. Klager ønskede erstatning til udbedring af et fugtigt område nederst på væggen, men selskabet afviste kravet, fordi forholdet ikke blev anset for en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. En ekstern konsulent havde vurderet, at den vandrette fugtspærre i det pågældende område enten var defekt eller ikke fandtes, men at dette var forventeligt i lyset af ejendommens høje alder og oprindelige byggeskik, hvor der ikke blev anvendt murpap over soklen. Konsulenten bemærkede desuden, at den berørte del af muren ikke havde været omfattet af en gennemgribende renovering udført omkring 2010-2013. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved gavlvæggen, der på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade efter ejerskifteforsikringens regler. Nævnet lagde afgørende vægt på ejendommens alder og på, at der ikke var oplysninger om, at fugtforholdet havde medført alvorligere følgeskader, som råd. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at fugtproblemer i meget gamle bygninger kan anses som forventelige og dermed ikke nødvendigvis dækningsberettigede efter en ejerskifteforsikring.