Uenighed om erstatning for fugtskade i loft under ejerskifteforsikring

Sagen handlede om størrelsen af erstatningen efter en anmeldt fugtskade i loftet og rust i bærejern i et enfamiliehus fra 1939. Selskabet tilbød dækning for utætte fuger ved to altandøre samt to konstaterede opfugtninger i loftet, i alt 30.000 kroner efter fradrag af selvrisiko, men afviste yderligere dækning. Klager ønskede dækning af en større fugereparation og reetablering af et større loftareal. Nævnet gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde bevist, at der ved overtagelsen var skade eller nærliggende risiko for skade ud over det, selskabet allerede havde tilbudt at dække. Nævnet lagde vægt på, at taksator havde målt normale fugtniveauer og at overfladerust på en bærebjælke ikke udgjorde nærliggende risiko for svigt. Der blev også lagt vægt på, at klager i tilstandsrapporten var advaret om revner, afskalninger og nedbrudte fuger ved altandækket, som ifølge forsikringsbetingelserne var undtaget fra dækning. Desuden havde klager svækket sin bevisposition ved at nedtage loftet kort før selskabets besigtigelse. Sagen viser, at oplysninger i tilstandsrapporten har stor betydning for dækningsomfanget, og at det kan være problematisk for beviset at fjerne skadede bygningsdele, inden selskabet får mulighed for at besigtige dem.