Uenighed om granulatisolering i skråvægge under ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring for et hus fra 1946, hvor klager havde konstateret, at skråvæggene var fyldt med granulatisolering, hvilket efter klagers opfattelse hindrede tilstrækkelig ventilation. Klager ville have selskabet til at dække udbedring af isoleringen og eventuelle følgeskader. Selskabet afviste, og nævnet gav selskabet medhold. Afgørende var, at klager ikke kunne bevise, at forholdene ved overtagelsen udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at der gik lang tid fra overtagelsen til anmeldelsen, og at selskabets besigtigelseskonsulent vurderede, at revnede tagsten ikke var forbundet med isoleringen. Nævnet fandt desuden, at selv om isoleringen kunne være udført uhensigtsmæssigt, havde klager ikke vist, at husets værdi eller brugbarhed var mærkbart forringet i forhold til andre huse af samme alder. Sagen viser, at det ikke er nok at påvise en uhensigtsmæssig udførelse af et byggeteknisk forhold for at få dækning under en ejerskifteforsikring. Der skal foreligge en egentlig skade eller en konkret risiko for skade, og det er klager, der har bevisbyrden for dette. Alderen på huset og den tid, der er gået siden overtagelsen, kan spille en rolle for vurderingen af, om et forhold er normalt for byggeriets tid.