Uenighed om erstatningsopgørelse for fundament- og kælderskade

Sagen var en opfølgning på en tidligere afgørelse, hvor klageren fik medhold i, at en skade på husets fundament og kælderydervægge var dækningsberettigende. Denne sag handlede om selve erstatningsopgørelsen, hvor parterne var uenige om en lang række punkter som byggeplads, sokkelarbejde, kælderydervægge, gravearbejde og drænarbejde, samt om yderligere arbejder som sanering og afstivning. Klageren ønskede desuden, at nævnet tog stilling til advokatudgifter, låneomkostninger, tinglysningsafgift, en separat revneskade og renteberegning. Den samlede uenighed mellem parterne udgjorde over 1,1 million kroner. Ankenævnet fandt, at sagen var så kompleks og byggeteknisk vanskelig, at den ikke kunne afgøres på skriftligt grundlag. Nævnet vurderede, at der var behov for syn og skøn med mulighed for mundtlig uddybning fra en skønsmand, hvilket ikke kan foregå i nævnets skriftlige proces. Nævnet afviste derfor sagen med henvisning til sine vedtægter og henviste parterne til domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn. Sagen viser, at ankenævnet ikke behandler sager, der kræver dybere teknisk bevisførelse, og at sådanne komplekse byggetekniske tvister om store beløb ofte må afgøres ved domstolene i stedet.