Afslag på dækning af vand i kælder under ejerskifteforsikring

Sagen handlede om afslag på dækning for vand i kælderen i et hus opført i 1952. Klager mente, at vandet kom op gennem revner i terrændækket, og at der derfor var tale om en skade, som selskabet skulle dække under ejerskifteforsikringen. Selskabet afviste med den begrundelse, at forholdet ikke udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at kælderen var fra 1952 og derfor ikke var bygget med nutidens standarder for fugtsikring, samt at kælderen ikke var godkendt til beboelse. Da klager ikke kunne bevise, at forholdene ved overtagelsen nedsatte husets værdi eller brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med andre huse af samme alder og stand, fik selskabet medhold. Sagen viser, at ældre kældre ofte vurderes efter en anden standard end nyere bygninger, fordi en vis fugtindtrængning må forventes i bygninger fra den periode. For forbrugere er lærdommen, at man ved køb af ældre huse med kælder bør være opmærksom på, at almindelig fugt eller vandindtrængen i en ikke-beboelsesgodkendt kælder ikke nødvendigvis er dækket af en ejerskifteforsikring, og at bevisbyrden for en skade ligger hos klager.