Afslag på ejerskifteforsikring efter vandindtrængen i kælder ved skybrud

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 1954 og senere anmeldte en skade med regnvand, der trængte ind i kælderen. Klager ønskede, at selskabet skulle dække skaden, men selskabet afviste kravet. Nævnet skulle afgøre, om der var tale om en dækningsberettiget skade eller om et forhold, der ikke gav ret til dækning under ejerskifteforsikringen. Afgørende for udfaldet var, at klager ikke kunne bevise, at der forelå fejl ved fugtsikringen af kælderen, som nedsatte husets værdi eller brugbarhed væsentligt i forhold til andre huse af samme alder og standard. Nævnet lagde vægt på en ekstern besigtigelseskonsulents vurdering, som pegede på, at vandindtrængen skyldtes et stort vandtryk fra massive regnmængder, samt at kældre fra ejendommens byggeår typisk ikke var sikret mod grundfugt. Det blev også fastslået, at forekomsten af blankt vand på kældergulvet i perioder ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer ikke dækker alle former for fugt- og vandproblemer, særligt når disse kan tilskrives ejendommens alder og datidens byggestandard, og at det er klager, der skal bevise, at der er tale om en forringelse i forhold til sammenlignelige ejendomme.