Uenighed om sats for invalidepension ved overgang til fleksjob

Sagen drejede sig om størrelsen af en invalidepension til en klager, der havde fået udbetalt en invalidesum i 2011 og senere arbejdede i fleksjob. I 2014 hævede selskabet den generelle sats for invalidepension fra 60.000 til 72.000 kroner om året, men undtog medlemmer, der allerede inden 2015 opfyldte betingelserne for invalidepension. Da klagers helbred forværredes i 2020, og han fik ret til løbende invalidepension på grund af et erhvervsevnetab på to tredjedele, mente selskabet, at han var omfattet af undtagelsen fra 2014 og derfor kun havde ret til den lavere sats på 60.000 kroner. Ankenævnet var uenig og fandt, at undtagelsen alene gjaldt personer, der allerede havde ret til invalidepension før 2015, mens klager i den periode kun havde modtaget en invalidesum, hvilket var noget andet ifølge forsikringsbetingelserne. Der var desuden intet, der tydede på, at hans erhvervsevnetab var på to tredjedele allerede før 2015. Selskabet blev derfor pålagt at udbetale den højere sats. Sagen viser, at forbehold og undtagelser i forsikringsbreve skal fortolkes strengt efter deres ordlyd, og at der skal skelnes klart mellem forskellige former for ydelser som invalidesum og invalidepension.