Uenighed om erstatning for defekt varmepumpeanlæg

En klager anmeldte, at en af to varmepumper i et opvarmningsanlæg ikke fungerede, og at den anden virkede uregelmæssigt. Selskabet afviste først dækning, hvorefter klageren fik udskiftet hele varmepumpesystemet på egen hånd. Selskabet vurderede efterfølgende, at der kun var behov for at udskifte den defekte udedel og styresystemet, og udbetalte erstatning herfor efter afskrivning og selvrisiko. Klageren ønskede i stedet erstatning svarende til udskiftning af hele systemet, da hun mente, at hele anlægget skulle udveksles for at genoprette korrekt funktion. Selskabet afviste yderligere erstatning, da klageren ikke havde bevist, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig til at udbedre den manglende funktion. Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at selskabets erstatningsopgørelse var for lav til at genoprette varmeanlæggets funktion, og gav derfor selskabet medhold. Sagen viser, at det som udgangspunkt er forsikringsselskabet, der bestemmer den nødvendige udbedringsmetode, og at det er klageren, der skal dokumentere, hvis en mindre omfattende reparation ikke er tilstrækkelig til at genoprette et anlægs funktion.