Uenighed om erstatningsopgørelse for skader dækket af ejerskifteforsikring

Klager havde anmeldt en række skader på en ejendom dækket af en ejerskifteforsikring, og selskabet havde anerkendt dækning for flere af forholdene. Uenigheden opstod om, hvordan erstatningen skulle opgøres, herunder om sålbænke var omfattet af dækningen, og hvem der bar ansvaret for, at udbedringen af skaderne ikke var kommet i gang. Selskabet mente, at klager ikke havde medvirket tilstrækkeligt til at indhente tilbud på udbedring, mens klager var uenig i selskabets vurdering af omfanget af skaderne. Ankenævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold i sagen, at den ikke kunne afgøres på skriftligt grundlag alene. Da sagen krævede parts- og vidneforklaringer samt eventuelt syn og skøn for at kunne belyses tilstrækkeligt, valgte nævnet at afvise at behandle sagen og henviste i stedet parterne til domstolene. Sagen illustrerer, at Ankenævnet for Forsikring ikke tager stilling til komplicerede byggetekniske tvister, hvor der er betydelig uenighed om de faktiske forhold, og at sådanne sager i stedet må afgøres ved domstolene, hvor der er bedre muligheder for bevisførelse. For forbrugere betyder det, at man i visse komplekse ejerskifteforsikringssager må være forberedt på en længere retslig proces, hvis selskabet og forsikringstager ikke kan blive enige om erstatningens omfang.