Uenighed om erstatning for fugtskade i kælderværelse

Klager havde opdaget fugt og svampeskade i et værelse i en ældre ejendom fra 1949 og krævede, at selskabet skulle udføre en mere omfattende udbedring end det, selskabet havde tilbudt, herunder opsætning af nye vægge i andre materialer. Selskabet havde allerede anerkendt skaden og fremlagt et erstatningstilbud baseret på et murerfirmas prisoverslag. Tvisten drejede sig derfor ikke om, hvorvidt der forelå en dækningsberettiget skade, men om erstatningens størrelse og udbedringsmetode var tilstrækkelig. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets tilbud var utilstrækkeligt. Nævnet lagde vægt på, at forsikringsbetingelserne fastsatte erstatningen som en nyværdierstatning svarende til, hvad det ville koste at genoprette skaden med samme byggemåde som oprindeligt, og at selskabets tilbud bragte kælderen tilbage til den stand, den oprindeligt havde, samt til et fugtniveau, der var sædvanligt for ejendomme af tilsvarende alder. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at en ejerskifteforsikring normalt kun dækker genopretning til den oprindelige stand og ikke en forbedring eller modernisering af ejendommen. For ejere af ældre huse er det relevant at vide, at man ikke kan forvente erstatning ud over, hvad der svarer til datidens byggemåde og materialer, selv hvis nutidige løsninger kunne synes bedre.