Strid om erstatningens størrelse for ventilation, sokkel og fugt i hus

Sagen drejede sig om størrelsen af erstatning fra en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1966. Klager havde anmeldt flere byggetekniske problemer, herunder manglende ventilation i loftkonstruktionen, utilstrækkelig understøttet spærkonstruktion, manglende dampspærre, fejlmonterede vinduer og en for høj sokkel, der lod fugt trænge ind. Selskabet havde tilbudt dækning for nogle af forholdene, men ikke fuldt ud, hvad klager krævede. Nævnet fandt ikke grundlag for at give klager mere end de 50.000 kroner, selskabet allerede havde tilbudt for ventilationsproblemerne og det indmurede vandstik. Angående sokkelkonstruktionen fandt nævnet, at selskabet ikke kunne trække sit tilsagn om 10.000 kroner tilbage, da det ikke uden ugrundet ophold havde gjort dette, efter det fik kendskab til omfanget af klagers renoveringsplaner. For de øvrige forhold lagde nævnet vægt på, at klager havde igangsat en større renovering, og at han ikke havde bevist, at problemerne ikke allerede var omfattet af denne planlagte renovering, hvilket også fremgik af købsaftalen. Klager fik derfor kun delvist medhold. Sagen viser, at planlagte renoveringer kan begrænse dækningen, og at selskaber skal handle hurtigt, hvis de vil trække et allerede givet dækningstilsagn tilbage.