Afskrivning ved udskiftning af grater på gammelt mansardtag

Klagen omhandlede en ejendom fra 1932 med et mansardtag, hvor fire grater skulle udskiftes efter skade. Selskabet anerkendte dækning for udskiftningen, men foretog en afskrivning på grund af tagets alder og tilstand, så der blev udbetalt 58 procent af udgiften. Klager mente, at der kun var tale om en delvis reparation, fordi kun graterne, og ikke hele rygningen, blev udskiftet, og at reparationen derfor ikke gav en generel levetidsforøgelse for hele taget, som ellers var slidt og kun forventedes at holde yderligere ti år. Ankenævnet vurderede, at udskiftningen af graterne rent faktisk gav en levetidsforøgelse for netop disse dele af taget, og fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse. Selskabet fik medhold. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber ofte har ret til at foretage en afskrivning ved reparation af ældre bygningsdele, når reparationen forlænger levetiden af den konkrete del, selv hvis resten af taget er nedslidt. For forbrugere betyder det, at man ikke automatisk kan forvente fuld erstatning ved udskiftning af enkeltdele på et ældre tag, og at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan afskrivning beregnes i forsikringsbetingelserne ved ejerskifteforsikringer.