Strid om erstatning for fugtskader på loft efter tagfejl ved ejerskifte

Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1935, hvor klager efter overtagelsen konstaterede fugtskjolder på loftet i et værelse. Selskabet havde kulancemæssigt udbetalt 15.000 kroner efter fradrag af selvrisiko for skader relateret til rygningssten og tagsten. Klager mente, at han var berettiget til yderligere 30.000 kroner samt renter, og krævede desuden dækning af udgifter til en lift, som var brugt til besigtigelse af taget. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde givet tilsagn om en større erstatning, eller at den udbetalte erstatning var utilstrækkelig til at dække de konstaterede skader på taget. Nævnet lagde vægt på, at taget var det oprindelige fra 1935, og at klager ikke havde fremlagt sagkyndig dokumentation for, at der forud for udskiftningen af taget var yderligere dækningsberettigende skader. Kravet om dækning af liftudgifter blev også afvist, da besigtigelsen faktisk var foretaget via et stillads, som klager selv havde opsat i forbindelse med tagudskiftningen. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at der forelå skader eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og at sagkyndig dokumentation ofte er afgørende i den slags tvister.