Kvinde fik ikke méngodtgørelse efter korsbensbrud trods kulancebeløb

En kvinde anmeldte i juni 2022 en skade, hun havde pådraget sig nogle måneder tidligere, da hun i forbindelse med håndtering af et udadreagerende barn satte sig uheldigt og slog sit korsben. Der blev efterfølgende konstateret et brud i højre side af korsbenet, og kvinden krævede méngodtgørelse fra sin ulykkesforsikring hos Privatsikring.

Selskabet afviste imidlertid dækning med henvisning til manglende tidsnære lægelige oplysninger og tvivl om sammenhængen mellem hændelsen og de senere gener. Efter klagers ønske blev sagen forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men da sagen kom retur, fremgik det, at kvinden selv havde oplyst i et skema, at hun ikke længere havde gener efter hændelsen.

Privatsikring fastholdt sit afslag på méngodtgørelse, men valgte af kulance og på grund af sagens lange forløb at tilbyde kvinden 12.000 kroner som strakserstatning for selve bruddet, uden at dette skulle tolkes som en anerkendelse af varigt mén.

Kvinden var ikke tilfreds og klagede til Ankenævnet for Forsikring med krav om yderligere méngodtgørelse. Ankenævnet fandt dog, at hun ikke havde bevist, at hun som følge af ulykken havde pådraget sig et varigt mén på mindst 5 procent, hvilket er en forudsætning for méngodtgørelse. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale mere end det allerede tilbudte kulancebeløb, og selskabet fik medhold.

Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren selv, der skal bevise sammenhængen mellem en ulykke og et varigt mén, og at manglende tidsnær lægelig dokumentation kan svække denne bevisførelse afgørende. Den viser desuden, at et selskabs kulancetilbud ikke automatisk giver ret til yderligere erstatning, hvis dokumentationskravene for varigt mén ikke er opfyldt.

Læs hele afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring.