Afslag på méngodtgørelse efter brud på korsben ved håndtering af barn

Sagen handlede om en kvinde, der anmeldte en skade efter at hun i forbindelse med håndtering af et udadreagerende barn satte sig uheldigt og brækkede korsbenet. Selskabet afviste dækning med henvisning til manglende tidsnære lægelige oplysninger og tvivl om årsagssammenhæng. Sagen blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men klager oplyste selv i et skema, at hun ikke længere havde gener efter hændelsen. Selskabet fastholdt afslaget på méngodtgørelse, men tilbød af kulance 12.000 kroner som strakserstatning for bruddet på grund af sagens lange forløb. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist et varigt mén på mindst 5 procent som følge af ulykken, og der var derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale mere end det allerede tilbudte beløb. Sagen viser, at det er klageren, der skal bevise sammenhængen mellem en ulykke og en varig méngrad, og at manglende tidsnære lægelige oplysninger kan svække denne bevisførelse betydeligt. Den viser også, at selskabers kulanceudbetalinger ikke automatisk medfører ret til yderligere erstatning, hvis kravene til dokumentation for varigt mén ikke er opfyldt. Det er vigtigt for forsikringstagere at sikre løbende lægelig dokumentation efter en ulykke, hvis man ønsker at gøre krav på méngodtgørelse senere.