Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Oplysningspligt

Publiceret Opdateret

Definition

Oplysningspligt er den pligt en forsikringstager har til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har betydning for forsikringsselskabets vurdering af risikoen, både når forsikringen tegnes og undervejs i forsikringsforholdet.

Hvad det betyder i praksis

Oplysningspligten er det grundlag, som forsikringsselskabet bygger sin risikovurdering på. Når man tegner en forsikring, bliver man stillet en række spørgsmål om sig selv, sin husstand, sine tidligere skader og sine forsikringsmæssige forhold i øvrigt. Svarene bruges til at afgøre, om selskabet overhovedet vil tegne forsikringen, og på hvilke vilkår og til hvilken pris.

Oplysningspligten gælder ikke kun ved tegningen. Den kan også gælde undervejs i forsikringsforholdet, hvis der sker ændringer, som selskabet har spurgt om eller som har betydning for risikoen. Det afgørende er, at oplysningerne skal være korrekte og fyldestgørende på de punkter, selskabet har efterspurgt.

Sådan vurderer nævnet

De sager, der behandles af Ankenævnet, drejer sig typisk om, at en kunde ved tegningen har svaret forkert på et spørgsmål, for eksempel om tidligere skader, om skærpede vilkår eller forhøjet selvrisiko hos et tidligere selskab, eller om hvem der reelt ejer og bruger et forsikret køretøj. Det viser sig ofte først, når kunden anmelder en skade, og selskabet i den forbindelse undersøger sagens baggrund.

Nævnet lægger gennemgående vægt på tre forhold. For det første, om oplysningerne objektivt set var urigtige. For det andet, om dette kan tilregnes forsikringstageren som uagtsomt eller groft uagtsomt. Det er ikke en undskyldning, at man ikke selv har udfyldt begæringen, eller at man ikke var klar over konsekvenserne af tidligere forhold (AFI 100323, AFI 99721). Det er heller ikke en undskyldning, at et familiemedlem har svaret på spørgsmålene under en optagelsessamtale (AFI 99846).

For det tredje undersøger nævnet, om selskabet kan godtgøre, at det ikke ville have tegnet forsikringen, eller kun ville have gjort det på andre vilkår, hvis de rigtige oplysninger havde foreligget. Dette bevis har afgørende betydning i praksis. Når selskabet kan sandsynliggøre dette ud fra sin acceptpolitik, får det som regel medhold i at opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft og afvise dækning, som det ses i flere af sagerne (AFI 96675, AFI 98478, AFI 95479).

Nævnet ser også på, om spørgsmålene fra selskabet var formuleret tilstrækkeligt klart. I en sag om hundeforsikring fandt nævnet, at spørgsmålet om skadeshistorik var formuleret klart nok til, at kunden burde have forstået, at svaret skulle dække al skadeshistorik, ikke kun de konkrete dyr, der blev forsikret (AFI 100981). Samtidig viser samme sag, at selskabets adgang til at ændre andre dele af aftalen, som for eksempel præmien på en bilforsikring, kræver hjemmel i selskabets egne regler.

Dette bør du være opmærksom på

Det er forsikringstagerens eget ansvar at sikre, at oplysningerne i en forsikringsbegæring er korrekte, uanset hvem der fysisk har udfyldt dem eller svaret på spørgsmålene. Selskabet har som udgangspunkt ikke pligt til selv at kontrollere eller indhente oplysninger, som kunden er blevet spurgt om.

Hvis man er i tvivl om, hvordan et spørgsmål skal forstås, eller om ens svar dækker hele husstanden eller alle tidligere forsikringsforhold, bør man afklare det med selskabet, inden man svarer. Urigtige oplysninger kan få konsekvenser længe efter, at forsikringen er tegnet, og kan medføre både opsigelse med tilbagevirkende kraft og krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt erstatning.

Emne: Livsforsikring, Husforsikring, Bilforsikring

Eksempel

En kunde tegnede indbo-, ulykke- og motorkøretøjsforsikring og bekræftede, at han og hans husstand ikke tidligere var opsagt af et forsikringsselskab. Efter et indbrud i boligen opdagede selskabet, at han faktisk tidligere var blevet opsagt af sit gamle selskab. Selskabet opsagde derfor forsikringerne med tilbagevirkende kraft og afviste dækning af indbruddet. Ankenævnet fandt, at kunden havde afgivet urigtige oplysninger, som mindst måtte tilregnes ham som uagtsomt, og at selskabet havde godtgjort, at det ikke ville have tegnet forsikringerne på de faktiske vilkår (AFI 100323).

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der, hvis jeg ved en fejl har svaret forkert på et spørgsmål ved tegning af forsikring?

Hvis svaret objektivt set var forkert, og selskabet kan godtgøre, at det ikke ville have tegnet forsikringen på samme vilkår med det rigtige svar, kan selskabet som udgangspunkt opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft og afvise dækning. Det gælder også, hvis fejlen skyldes uopmærksomhed frem for bevidst vildledning, da almindelig uagtsomhed som regel er nok til, at selskabet får medhold, jævnfør blandt andet AFI 100323 og AFI 99846.

Er det et problem, hvis en anden person har udfyldt forsikringsbegæringen for mig?

Nej, det fritager ikke forsikringstageren for ansvaret. Nævnet har flere gange lagt til grund, at det er forsikringstageren selv, der bærer risikoen for, at oplysningerne er korrekte, uanset om det var en pårørende eller en medarbejder hos selskabet, der fysisk udfyldte begæringen (AFI 99846, AFI 99721).

Skal jeg oplyse om alle mine tidligere skader, selv dem der ikke vedrører den forsikring jeg tegner?

Det afhænger af, hvordan spørgsmålet er formuleret. Hvis selskabet spørger bredt om antal skader uden at afgrænse det til en bestemt genstand, skal svaret som udgangspunkt dække al relevant skadeshistorik. Nævnet har fundet, at et bredt formuleret spørgsmål var klart nok til, at kunden burde have forstået rækkevidden af det (AFI 100981).

Kan selskabet kræve penge tilbage, hvis jeg har fået udbetalt erstatning på grundlag af urigtige oplysninger?

Ja. Hvis selskabet kan bevise, at forsikringen ikke ville være blevet tegnet med de rigtige oplysninger, kan selskabet både opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft og kræve allerede udbetalte erstatninger tilbagebetalt. Nævnet har i en sag fundet, at der ikke var grundlag for at anse selskabet for at have udvist passivitet, hvilket ville have kunnet begrænse kravet (AFI 99309).

Har forsikringsselskabet pligt til selv at kontrollere de oplysninger, jeg giver?

Nej. Nævnet har flere gange fastslået, at selskabet ikke har pligt til på forhånd at kontrollere de afgivne oplysninger, for eksempel ved opslag i offentlige registre. Det er forsikringstagerens ansvar at give korrekte oplysninger, og selskabet kan handle på baggrund af det, kunden selv har oplyst (AFI 100323, AFI 99721).

Afgørelser om oplysningspligt

Hele arkivet

Denne tekst er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens på grundlag af de angivne kilder og er gennemgået redaktionelt før offentliggørelse. Indholdet er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning i din konkrete sag.

Relaterede begreber