Afslag på erhvervsevnetab ved BDS og restless legs syndrome

Klagen omhandlede afslag på dækning ved tab af erhvervsevne på grund af BDS (bodily distress syndrome) og restless legs syndrome. Selskabet gik direkte over til at vurdere den generelle erhvervsevne, da tilstanden blev anset som stationær uden yderligere behandlingsmuligheder. Nævnet kunne ikke kritisere denne fremgangsmåde. Det afgørende spørgsmål var, om kundens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, hvilket nævnet fandt ikke var bevist. Der blev lagt vægt på, at symptomerne havde været kendte siden 2006, at der var begrænsede objektive fund, at kunden tidligere havde kunnet arbejde fuld tid med samme gener, og at der ikke var foretaget arbejdsprøvning. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at langvarige og forudbestående lidelser kan gøre det vanskeligere at bevise en aktuel nedsættelse af erhvervsevnen, særligt når symptomerne ikke har ændret sig væsentligt, og kunden tidligere har kunnet arbejde med de samme gener. Den viser også, at mangel på arbejdsprøvning kan svække en klagers sag, da det gør det sværere at dokumentere, at erhvervsevnen faktisk er nedsat i den grad, der kræves efter forsikringsbetingelserne.