Stop af erhvervsevneerstatning efter skift til nyt fleksjob

Klager havde to pensionsordninger med dækning ved nedsat erhvervsevne, oprettet gennem tidligere arbejdsgivere. Dækningen forudsatte, at erhvervsevnen var nedsat til en tredjedel eller mindre af den fulde erhvervsevne. Klager kom ud for en ulykke i 2007 og blev efterfølgende tilkendt fleksjob under den gamle fleksjobordning, hvor arbejdsgiveren fik offentligt tilskud. I 2021 skiftede klager til et nyt fleksjob under den nye fleksjobordning, hvor arbejdstiden var stort set den samme, men hvor arbejdsgiveren ikke modtog offentligt tilskud, og lønnen derfor var noget højere end tidligere. Selskabet stoppede udbetalingen af erstatning for nedsat erhvervsevne, fordi klager nu tjente mere end en tredjedel af, hvad der var sædvanligt for en person med samme uddannelse og alder. Klager mente det var uretfærdigt, at han blev ramt af en ændring i lovgivningen om fleksjob, som han ikke selv havde indflydelse på. Nævnet lagde afgørende vægt på den faktiske indtægt og fandt, at selskabet havde ret til at stoppe udbetalingen. Sagen viser, at det er den faktiske løn, der er afgørende for vurderingen af erhvervsevnetab, uanset baggrunden for lønændringen. Selskabet fik medhold.