Stop af erhvervsevnetabsydelse efter hjernerystelse med kognitive gener

Sagen handlede om en klage over selskabets afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse med kognitive følger. Selskabet havde ydet midlertidig dækning i en periode, men vurderede herefter, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvorfor udbetalingen blev stoppet. Nævnet fandt, at selskabet med rette kunne overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, da tilstanden blev anset for stationær. På baggrund af lægelige og kommunale oplysninger, der viste begrænsede objektive fund og ingen gener uforenelige med arbejde på mindst halv tid, fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen efter de relevante datoer. Der blev også lagt vægt på, at klagers tilstand gradvist var forbedret, og at han i et praktikforløb havde kunnet arbejde op til 18 timer om ugen uden forværring. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at genoptage udbetalingerne eller dække klagers advokatomkostninger. Selskabet fik medhold. Sagen viser, hvor afgørende dokumentation og lægelige vurderinger er i sager om erhvervsevnetab, og at en gradvis forbedring af helbredstilstanden kan tale mod fortsat udbetaling.