Standset erhvervsevnetab ved stress og kronisk hovedpine underkendt

Sagen handlede om afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af stress, migræne og kronisk hovedpine. Selskabet havde ydet midlertidig dækning i flere år, men vurderede herefter, at kundens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnets flertal var uenige og fandt, at kunden havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen. Der blev lagt vægt på, at kunden siden 2018 havde haft et væsentligt nedsat funktionsniveau med omfattende skånehensyn, og at han i praktik og fleksjob ikke havde kunnet arbejde mere end 10 til 12 timer om ugen uden forværring. En kortvarig periode med 20 timers arbejde ændrede ikke ved denne vurdering. Selskabet blev derfor pålagt at genoptage sagen og yde dækning i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Sagen viser, at konkrete erfaringer fra praktik og fleksjob kan have stor betydning for bevisvurderingen af, hvor meget en person faktisk kan arbejde, og at kortvarige forbedringer ikke nødvendigvis er afgørende, hvis det overordnede billede viser en varig og betydelig nedsættelse af arbejdsevnen.