Uenighed om antal dage med dækning som sygeledsager på ferie

Sagen handlede om en familie, der var på ferie, da datteren blev akut syg og indlagt på et lokalt hospital. Familien måtte forlænge ferien med flere dage for at kunne rejse hjem sammen. Tvisten gik på, hvor mange dage klager og hendes mand som sygeledsagere havde ret til kompensation for forplejning og lokal transport, samt om datteren selv var berettiget til kompensation som sygeledsager. Selskabet ville kun betale for syv dage, mens klager krævede ni dage. Ankenævnet gav klager delvist medhold og fastslog, at selskabet skulle betale for alle ni dage, som ferien faktisk blev forlænget. Nævnet lagde vægt på, at selskabet ikke havde givet en klar forklaring på, hvorfor dækningen først startede den 23. december, og at selskabet ikke havde undersøgt, hvornår datteren egentlig var rask igen. Derimod fik datteren ikke selv ret til kompensation, da hun ikke kunne betragtes som sygeledsager for sig selv. Sagen viser, at forsikringsselskaber skal kunne dokumentere og begrunde deres beregning af dækningsperioder ved sygdom på rejse, og at det er vigtigt for forsikringstagere at kræve en klar begrundelse, hvis selskabet afviger fra den faktiske forsinkelsesperiode.