Afslag på supplerende førtidspension grundet hvilende medlemskab

Sagen handlede om en klager, der havde overgået til hvilende medlemskab i sin arbejdsmarkedspension uden forsikringsdækninger. Flere år senere blev han tilkendt offentlig førtidspension og søgte om supplerende førtidspension fra pensionsselskabet. Han argumenterede for, at den sygdom, der lå til grund for tilkendelsen, allerede var til stede i den periode, hvor han havde forsikringsdækning, og at det var kommunens lange sagsbehandlingstid, der havde forsinket tilkendelsen så meget, at han i mellemtiden var overgået til hvilende medlemskab uden ret til ydelser. Selskabet afviste at udbetale supplerende førtidspension, fordi klager på tidspunktet for tilkendelsen var hvilende medlem uden forsikringsdækning. Ankenævnet var enig i selskabets afgørelse og fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dispensere fra forsikringsbetingelserne, uanset de omstændigheder, der havde ført til forsinkelsen. Sagen illustrerer, at det afgørende tidspunkt for retten til ydelser typisk er, om man er aktivt forsikringsdækket, når en tilkendelse sker, og at forsinkelser i det offentlige system ikke nødvendigvis kan give ret til dækning, hvis medlemskabet i mellemtiden er blevet hvilende.