Rejseafbrydelse ved ankelbrud og afbestilling for medrejsende venner

Sagen handlede om en klager, hvis ægtefælle brækkede anklen og blev indlagt, mens klager var på en kort rejse. Klager fløj hjem samme dag, og selskabet afviste at dække rejseafbrydelsen, fordi et brækket ben ifølge selskabet ikke udgjorde et alvorligt ulykkestilfælde. Senere samme år afbestilte klager og hans ægtefælle en anden rejse, som de skulle have foretaget sammen med et vennepar, fordi ægtefællen fortsat var under genoptræning. Selskabet ydede afbestillingsdækning til klager og ægtefællen, men ikke til venneparret, da de ikke var omfattet af forsikringen. Klager var desuden utilfreds med selskabets sagsbehandling. Ankenævnet fandt, at ægtefællens brud faktisk udgjorde et alvorligt ulykkestilfælde, og at selskabet derfor skulle dække rejseafbrydelsen. Nævnet fandt derimod, at der ikke var grundlag for at dække venneparrets afbestilling, da de ikke var sikrede på forsikringen, og at klager ikke havde bevist, at sagsbehandlingen var mangelfuld. Sagen viser, at rejseforsikringer typisk kun dækker de personer, der selv er forsikrede, og at vurderingen af, hvad der udgør et alvorligt ulykkestilfælde, kan afgøres anderledes af nævnet end af selskabet selv.