Klage over markant prisstigning på pensionsgaranti

Sagen handlede om en prisstigning på en garanti tilknyttet et pensionsprodukt kaldet Tidspension. Selskabet varslede, at prisen for garantien skulle stige markant, fra 0,1 procent til 0,5 procent af det indestående beløb på pensionskontoen. Klager mente, at prisstigningen var urimelig og ønskede den tilsidesat eller nedsat. Nævnet fandt, at selskabet havde hjemmel i den indgåede pensionsaftale til at foretage prisændringer, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte eller nedsætte stigningen med henvisning til reglerne om urimelige aftalevilkår i aftaleloven. Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde redegjort tilstrækkeligt for de økonomiske forhold, der lå til grund for prisstigningen, samt at klager havde mulighed for at fravælge garantien eller skifte til et andet pensionsprodukt. Desuden var klagers bufferkonto positiv, hvilket betød, at der ikke var noget tab, han skulle dække, hvis han valgte at skifte produkt. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at pensionsselskaber som udgangspunkt kan justere priser på garantier, når det er hjemlet i aftalen og økonomisk velbegrundet, og at kundens mulighed for at fravælge produktet uden tab er et vigtigt element i vurderingen af, om en prisændring er rimelig.