Stop af erhvervsevnetabsdækning efter stress og depression

Sagen handlede om en kvinde, der på grund af stress og depression fik midlertidig dækning for tab af erhvervsevne fra sit firmapensionsselskab. Da den midlertidige periode udløb, vurderede selskabet, at hun ikke længere kunne vende tilbage til sit hidtidige erhverv, og gik derfor over til at bedømme hendes generelle erhvervsevne. Selskabet fandt, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede udbetalingerne. Klager var uenig og ønskede fortsat dækning samt betaling af advokatomkostninger i forbindelse med sagen. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets overgang til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da det ikke længere var muligt for hende at genoptage sit tidligere erhverv. På baggrund af de lægelige og kommunale oplysninger, der ikke beskrev gener uforenelige med et relevant arbejde på halv tid med skånehensyn, samt oplysninger om løbende forbedring af helbredet, fandt nævnet, at klager ikke havde bevist et tilstrækkeligt erhvervsevnetab. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække advokatomkostningerne. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab ligger hos forsikringstageren, og at lægelige oplysninger om helbredsudvikling er afgørende.