Tvist om ægtefællepension efter hvilende medlemskab i pensionsordning

Sagen handlede om en pensionsordning, hvor forsikringstageren efter en kræftdiagnose ønskede at stoppe eller nedsætte sine indbetalinger. Efter samtaler med selskabet blev indbetalingerne stoppet, og ordningen overgik til hvilende medlemskab, hvilket betød reducerede dækninger og ophør af gruppelivsdækning. Da forsikringstageren senere døde, krævede de efterladte, at selskabet skulle have opretholdt en forlænget bidragsfri dækningsperiode, og at der var givet forkert eller mangelfuld rådgivning om konsekvenserne. Nævnet fandt ikke, at det var bevist, at der var indgået en aftale om forlænget dækning, eller at selskabet havde givet oplysninger, der gav forsikringstageren en berettiget forventning om uændrede dækninger. Selskabet havde desuden sendt et standardbrev med oplysninger om konsekvenserne ved hvilende medlemskab, som forsikringstageren ikke reagerede på. Selskabet fik derfor medhold i, at overgangen til hvilende medlemskab var korrekt, og at der ikke var grundlag for erstatning. Sagen viser, at det er vigtigt at få aftaler om ændringer i pensionsdækninger bekræftet skriftligt, og at man bør reagere på breve fra sit forsikringsselskab om ændringer i dækning, da tavshed kan blive tolket som accept af de beskrevne konsekvenser.