Uenighed om begunstiget ved udbetaling af rateforsikring efter dødsfald

Sagen drejede sig om udbetaling af en rateforsikring efter forsikringstagerens død. Forsikringstageren havde ved digital begunstigelseserklæring indsat klager som navngiven begunstiget. Selskabet udbetalte i stedet forsikringen til forsikringstagerens børn, fordi det mente, at klager og forsikringstager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for erklæringen, hvilket efter selskabets opfattelse gjorde begunstigelsen ugyldig. Klager anførte, at hun rent faktisk havde fælles bopæl med forsikringstager på det pågældende tidspunkt. Ankenævnet gav klager medhold. Nævnet fandt, at klager havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at sandsynliggøre, at hun og forsikringstager delte bopæl, da begunstigelseserklæringen blev oprettet. Der blev også lagt vægt på, at forsikringstager i en periode var registreret uden fast bopæl, men senere blev registreret på samme adresse som klager, hvilket understøttede klagers forklaring. Sagen viser, at gyldigheden af en begunstigelseserklæring kan afhænge af faktiske boforhold på oprettelsestidspunktet, og at det er muligt at sandsynliggøre fælles bopæl gennem andet end formel folkeregistrering. For pensions- og forsikringskunder er det vigtigt at sikre, at oplysninger om samlivsforhold kan dokumenteres, hvis en begunstigelse senere skal stå sin prøve.