Afslag på ydelser ved erhvervsevnetab efter arbejdsbetinget stress

Klager havde fået afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne som følge af arbejdsbetinget stress med kognitiv påvirkning. Selskabet vurderede klagers tilstand som stationær og fandt, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet var enig i, at selskabet fra en bestemt dato korrekt var overgået til at vurdere den generelle erhvervsevne, da det ikke længere var muligt for klager at vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Men nævnet fandt, i modsætning til selskabet, at klagers generelle erhvervsevne efter dette tidspunkt faktisk var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at klager havde udviklet betydelige kognitive, psykiske og fysiske gener med et væsentligt nedsat funktionsniveau og omfattende skånehensyn, samt at hun havde gennemgået fire forskellige arbejdsprøvninger uden på noget tidspunkt at kunne arbejde mere end seks timer om ugen. Klager fik derfor medhold, og selskabet skulle genoptage sagsbehandlingen og udbetale ydelser i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Sagen viser, at gentagne mislykkede arbejdsprøvninger kan udgøre stærk dokumentation for et betydeligt erhvervsevnetab, selv ved psykiske og kognitive lidelser, der kan være sværere at objektivt måle end fysiske skader.