Tvist om regulering af erhvervsevnetabsudbetalinger over 17 år

En mand med en traditionel pensionsordning i gennemsnitsrente klagede over, hvordan hans udbetalinger for tab af erhvervsevne var blevet reguleret gennem 17 år. Han mente, at udbetalingerne skulle have været indeksreguleret, men at de i stedet var blevet sat ned. Selskabet forklarede, at nedsættelsen skyldtes negativ kontostyrkelse, og henviste til, at aftalegrundlaget fastsatte, at reguleringen skulle ske med bonus og ikke med indeksregulering. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde ført bevis for, at selskabet havde reguleret udbetalingerne forkert eller utilstrækkeligt. Nævnet lagde vægt på aftalegrundlagets ordlyd om bonusregulering og henviste desuden til en højesteretsdom, hvor det blev fastslået, at et andet selskab havde hjemmel til at indføre kontostyrkelse som reguleringsmekanisme. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at fremlægge yderligere redegørelser eller beregninger. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at reguleringen af pensionsudbetalinger afhænger af det konkrete aftalegrundlag, og at bonus- og kontostyrkelsesmekanismer lovligt kan føre til, at udbetalinger falder over tid, selv om man som kunde måske havde forventet en fast indeksregulering. Det understreger vigtigheden af at sætte sig ind i, hvordan ens egen pensionsordning reelt reguleres.