Tvist om indbetalingssikring i fortsættelsesforsikring ved fleksjob

Sagen udsprang af en tidligere afgørelse, hvor nævnet havde pålagt selskabet at tilbyde klager en fortsættelsesforsikring, fordi selskabet ikke havde rådgivet klager tilstrækkeligt om konsekvenserne af en overgang til nyt fleksjob. Spørgsmålet i denne sag var, om fortsættelsesforsikringen også skulle omfatte indbetalingssikring for et frivilligt pensionsbidrag på 15 procent, som klager havde betalt før overgangen. Nævnet fandt, at en sådan indbetalingssikring forudsætter, at det frivillige bidrag rent faktisk bliver indbetalt løbende, og da klager ikke havde indbetalt dette bidrag siden 2016, kunne kravet ikke anses som en del af selskabets erstatningsansvar. Selskabet fik derfor medhold i sin opgørelse af dækningen fra 2019. Sagen illustrerer, at erstatning for tabt dækning som følge af manglende rådgivning er begrænset til det, kunden faktisk ville have opnået, hvis rådgivningen havde været korrekt. Har man ikke løbende indbetalt et frivilligt bidrag, kan man ikke senere kræve, at en erstatningsbaseret fortsættelsesforsikring dækker et bidrag, som aldrig reelt blev betalt. Det er altså den faktiske betalingshistorik, der er afgørende for omfanget af en sådan sikring, ikke hvad kunden ideelt set kunne have valgt at indbetale.