Afslag på engangsudbetaling ved erhvervsevnetab efter rygskade

Sagen handlede om afslag på en engangsudbetaling fra en individuel pensionsforsikring ved nedsat erhvervsevne. Klager var sygemeldt på grund af gener i lænderyggen og havde gennemgået flere arbejdsprøvninger, hvor arbejdstiden gradvist blev reduceret, og hun endte i et fleksjob på 7,5 timer om ugen. Selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele, men ikke tilstrækkeligt til at udløse engangsudbetalingen, som krævede et erhvervsevnetab på mindst to tredjedele. Selskabet mente desuden, at klager ikke var tilstrækkeligt arbejdsprøvet, da hendes skånehensyn ikke fuldt ud var blevet tilgodeset i praktikforløbene. Nævnet var enig i selskabets vurdering og lagde vægt på, at der ikke fandtes lægelig dokumentation for en forværring, som kunne forklare den markante nedgang i arbejdstid, og at arbejdsprøvningerne ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til klagers skånebehov. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved krav om erhvervsevnetab er afgørende, at arbejdsprøvning gennemføres korrekt med de rette skånehensyn, da mangelfuld arbejdsprøvning kan svække grundlaget for at dokumentere et tilstrækkeligt erhvervsevnetab.