Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Regreskrav efter udbetaling for tyveri af leaset bil

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98809Medhold til klager
Selskab
Købstædernes Forsikring
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
100.000 DKK
Lovhenvisninger
erstatningsansvarsloven § 22, erstatningsansvarsloven § 19
Stikord
biltyveri · kaskoforsikring · regres · bevisbyrde · leasing · grov uagtsomhed

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en leaset bil, der blev anmeldt stjålet fra en parkeringsplads. Selskabet afviste at dække tyveriet, fordi klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, blandt andet fordi der var uklarheder om bilens nøgler og klagers forklaringer havde ændret sig. Selskabet udbetalte alligevel 100.000 kroner til leasingselskabet efter en tillægsdækning for bortkomst i leasingperioden, og rettede efterfølgende et regreskrav mod klager for det samme beløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af selve kaskodækningen, da klager ikke havde bevist forsikringsbegivenheden. Men nævnet gav klager medhold i forhold til regreskravet. Det fulgte af erstatningsansvarsloven, at selskabet kun kunne rette regres mod klager, hvis bortkomsten kunne tilregnes ham som forsætlig eller groft uagtsom, og det var selskabet, der skulle bevise dette. Da selskabet alene havde henvist til, at forsikringsbegivenheden ikke var bevist, og ikke til konkret uagtsomhed hos klager, kunne regreskravet ikke gøres gældende. Sagen viser, at afvisning af selve forsikringsdækningen ikke automatisk giver selskabet ret til regres, hvis der ikke er ført bevis for grov uagtsomhed.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afvisning på dækning af anmeldt tyveri af bil og selskabets regreskrav. Klager anmeldte den 7/7 2021, at hans leasede bil var blevet stjålet i tidsrummet 3/7 2021 til 5/7 2021 fra en parkeringsplads. Selskabet afviste at dække tyveriet med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet udbetalte den 13/1 2022 erstatning på 100.000 kr. til leasingselskabet i henhold til tilvalgsdækningen "bortkomst i leasingperioden". Selskabet rettede den 21/1 2022 krav mod klager om betaling af selskabets skadesudgift på 100.000 kr. For så vidt angik forsikringsbegivenheden anførte klager, at en bil med startspærre kunne stjæles uden brug af rette nøgle, at han havde indleveret bilens reservenøgle til selskabet, at selskabet ikke tidligere havde bedt om den anden bilnøgle, Selskabet anførte, at klager alene havde indleveret en bilnøgle til selskabet og ikke havde redegjort troværdigt for bilens anden nøgle, at klager havde forklaret, at den indleverede bilnøgle sidst blev anvendt den 11/4 2021, men at nøgleudlæsning viste, at den indleverede bilnøgle sidst blev anvendt den 3/7 2021, at klager havde ændret forklaring om bilnøglerne, at bilen holdt et atypisk sted, og var udstyret med startspærre, at der ikke var spor efter tyveriet, at bilen formentlig var indkaldt til syn, at bilen ifølge nøgleudlæsningen havde en motorfejl, at bilen blev stjålet ca. 3 måneder før udløbet af leasingaftalen, og at klager stod til at hæfte for restværdien af køretøjet på 80.000 kr. For så vidt angik regreskravet anførte klager, at selskabet ikke kunne gøre et krav gældende mod ham, idet der ikke bestod et forsikringsretligt aftaleforhold mellem ham og selskabet vedr. panthaverdækning, og at det fulgte af erstatningsansvarslovens xxxPARAGRAPHxxx 22, stk. 1, og xxxPARAGRAPHxxx 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, at selskabet alene kunne rette regres mod klager for den udbetalte erstatning til leasingfirmaet, såfremt bortkomsten af bilen kunne tilregnes klager som forsætligt eller groft uagtsomt. Selskabet anførte, at der ikke var tale om en panthaverinteresseforsikring, hvorfor der ikke forelå en regressituation efter erstatningsansvarslovens xxxPARAGRAPHxxx 22, og at der var tale om policeregres efter forsikringsbetingelserne. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om, at klager ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale kaskodækning for bilen. For så vidt angik selskabets regreskrav mod klager fandt nævnet, at der ikke ud af de nævnte bestemmelser i forsikringsbetingelserne kunne udledes en ret for selskabet til at rette regreskrav mod klager på baggrund af aftalen om tillægsdækning mellem selskabet og leasingselskabet. Nævnet bemærkede, at erstatningen til leasingselskabet var udbetalt efter gruppepolicens dækning for bortkomst under leasingperioden. Nævnet bemærkede, at gruppepolicens dækning for bortkomst under leasingperioden - der dækkede den forsikrede bil - måtte anses for at være en tingsforsikring. Det fulgte af erstatningsansvarslovens xxxPARAGRAPHxxx 22, stk. 1, og xxxPARAGRAPHxxx 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, at selskabet alene havde regres mod klager for den udbetalte erstatning til leasingfirmaet, såfremt bortkomsten af bilen kunne tilregnes klager som forsætligt eller som grov uagtsom adfærd. Nævnet bemærkede, at det var selskabet, der skulle bevise, at klager havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Nævnet fandt, at selskabet på det foreliggende grundlag - hvor selskabet alene havde påberåbt sig, at klager ikke havde bevist en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed - ikke havde bevist, at bortkomsten af bilen kunne tilskrives klagers forsætlige eller groft uagtsomme handlinger. Selskabet skulle derfor anerkende, at det ikke kunne gøre regres for selskabets skadesudgift på 100.000 kr. over for klager. Klager delvist medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

AUTOFORSIKRING, TYVERI, KASKOFORSIKRING, REGRES, FORSIKRINGSBEGIVENHED

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne