Stop af erhvervsevneydelse ved gener i ryg, hofte og fingre

Sagen handlede om en klager, der fik afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af gener i ryg, hofte og fingre. Selskabet vurderede, at klagers tilstand var stationær, og at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvorfor selskabet fra en given dato overgik til at vurdere den generelle erhvervsevne i stedet for den konkrete. Ankenævnet kunne ikke kritisere denne overgang, blandt andet fordi klager fra samme tidspunkt havde fået tilkendt seniorpension, hvilket indikerede en vis stabilisering af tilstanden. Nævnet vurderede desuden, at klagers helbredsmæssige gener, som primært bestod af smerter i lænderyg, hofte og fingre, ikke var uforenelige med at kunne arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Der blev også lagt vægt på, at klager rent faktisk fortsatte i sit hidtidige arbejde på deltid op til 15 timer om ugen, og at hun ikke havde været arbejdsprøvet i kommunalt regi, hvilket kunne have belyst hendes reelle arbejdsevne bedre. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderinger af erhvervsevnetab i høj grad baseres på lægelige oplysninger sammenholdt med den faktiske arbejdssituation, og at mangel på dokumentation for arbejdsprøvning kan svække et krav om fortsatte ydelser.