Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter stress og førtidspension

Klager var sygemeldt med stress og forsøgte at komme tilbage i arbejde gennem virksomhedspraktik, men måtte gradvist nedsætte sin arbejdstid, indtil hun blev sygemeldt igen og senere tilkendt førtidspension. Selskabet ydede midlertidig dækning, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor den fortsatte erhvervsevnetabsdækning. Nævnet lagde vægt på, at klagers gener alene var subjektive, at hun fremstod normal ved en speciallægeundersøgelse, og at hun ikke havde været tilstrækkeligt arbejdsprøvet til at dokumentere en varig nedsættelse af erhvervsevnen. Nævnet fandt derfor ikke, at klager havde bevist sit krav om fortsat dækning. Dog skulle selskabet dække klagers omkostninger til repræsentant med 2.500 kroner, da selskabet forud for klagesagen delvist havde givet klager ret. Klager fik dermed delvist medhold. Sagen illustrerer, at det ved vurdering af erhvervsevnetab lægges stor vægt på objektiv dokumentation og reel arbejdsprøvning, og at subjektive symptomer som stress og udmattelse alene sjældent er tilstrækkelige til at bevise en varig nedsat erhvervsevne. Det er derfor vigtigt for forsikrede at medvirke aktivt i arbejdsprøvning for at understøtte deres krav.