Afslag på erhvervsevnetab efter overgang til fleksjob

Sagen drejede sig om en tidligere selvstændig landmand, der søgte om dækning for tab af erhvervsevne på grund af smerter i nakke og skuldre. Han havde arbejdet 9-10 timer om ugen i sin virksomhed frem til udgangen af 2020, hvorefter han solgte den og senere blev tilkendt fleksjob på 9 timer ugentligt. Ankenævnet havde tidligere, i en kendelse fra 2019, afvist hans krav, fordi han dengang stadig arbejdede som selvstændig og ikke var arbejdsprøvet. Selskabet fastholdt afslaget efter tilkendelsen af fleksjob, da der ikke var dokumenteret en helbredsmæssig forværring siden den tidligere kendelse, og fordi det ikke var forklaret, hvorfor han ikke kunne øge sin arbejdstid i egen virksomhed, selv med de nødvendige skånehensyn. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne, vurderet i forhold til det brede arbejdsmarked, var nedsat i en grad der berettigede til udbetaling, og gav selskabet medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i pensionsordninger typisk sker i forhold til hele arbejdsmarkedet og ikke kun ens tidligere erhverv, og at det er den forsikrede, der skal dokumentere en forværring eller manglende arbejdsevne.