Uenighed om beregning af erhvervsevnetabsydelser efter lønophør

Sagen omhandlede beregningen af erhvervsevnetabsydelser efter det såkaldte opfyldningsprincip. Klager blev sygemeldt i 2009 og fratrådte sin stilling med lønophør ved udgangen af 2010. Selskabet begyndte at udbetale ydelser efter opfyldningsprincippet fra 2015, hvor klager var i fleksjob, og lagde en årsløn fra 2008 på cirka 254.000 kroner til grund for beregningen. Klager gjorde gældende, at hendes løn i 2008 og 2009 var kunstigt lav, fordi hun havde en bruttolønsordning, hvor arbejdsgiveren betalte for en uddannelse mod træk i lønnen. Ankenævnet gav klager delvis medhold. Nævnet fandt, at karensperioden efter forsikringsbetingelserne først skulle regnes fra 2011, hvor klagers lønophør reelt indtrådte, og at det derfor var klagers løn i 2010, der skulle lægges til grund. Denne blev skønsmæssigt fastsat til 310.000 kroner. Det ændrede ikke resultatet, at selskabet tidligere havde ydet dækning efter ældre betingelser med karensperiode regnet fra sygemeldingstidspunktet. Sagen viser, at det er vigtigt at forstå, hvordan karensperioder og indtægtsgrundlag defineres i den enkelte forsikringsaftale, da dette kan have stor betydning for beregningen af fremtidige ydelser.