Ingen dækning ved seniorpension og kritisk sygdom efter fripolice

Sagen handlede om en klager, der havde en pensionsordning gennem sin arbejdsgiver, men som ophørte med indbetalinger, da hun fratrådte sin stilling og gik på efterløn. Efter en henstandsperiode ophørte forsikringerne helt, og ordningen blev ændret til en fripolice uden dækning. Klager fik senere tilkendt seniorpension og blev også diagnosticeret med en alvorlig sygdom, men begge dele skete efter forsikringernes ophør. Klager mente, at selskabet ikke havde vejledt hende tilstrækkeligt om konsekvenserne. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde bevist mangelfuld rådgivning, og lagde vægt på breve, pensionsoversigter og telefonnotater, der viste, at selskabet havde informeret hende om mulighederne for at videreføre ordningen og om konsekvenserne af ikke at gøre det. Da både tilkendelsen af seniorpension og diagnosen kom efter forsikringens ophør, kunne der ikke opnås dækning. Sagen viser, hvor vigtigt det er at reagere i tide på information fra pensionsselskaber om ophør af dækning, og at tidspunktet for tilkendelse eller diagnose kan være afgørende for, om en forsikring dækker.