Erhvervsevnetabsydelse stoppet uden fuld arbejdsprøvning i fleksjob

Sagen handlede om en kunde, der efter flere sygdomsperioder og til sidst konstateret cyste i rygmarven fik nedsat arbejdstid og blev tilkendt fleksjob. Selskabet stoppede udbetalingen af erhvervsevnetabsydelse, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente derimod, at hun fortsat havde ret til ydelsen. Ankenævnet gav selskabet medhold. Afgørende var, at klager tidligere havde kunnet arbejde 25-30 timer om ugen efter tidligere sygemeldinger, og at der ikke var dokumenteret en helbredsmæssig forværring, der kunne forklare, hvorfor hun nu kun kunne arbejde 14 timer. Nævnet lagde også vægt på, at hun ikke var tilstrækkeligt arbejdsprøvet, altså at det ikke var afprøvet grundigt, hvor meget hun reelt kunne arbejde med skånehensyn. Sagen viser, at det ved krav om erhvervsevnetabsdækning er kunden, der skal bevise omfanget af nedsættelsen, og at en grundig arbejdsprøvning ofte er afgørende for at kunne dokumentere et krav. Det er ikke nok at pege på diagnoser eller symptomer alene; der skal være en klar sammenhæng mellem helbredsforværring og den faktiske arbejdsevne, samt tilstrækkelig dokumentation for, at alle rimelige muligheder for at vende tilbage til arbejde er afprøvet.