Rådgivning om omlægning af ratepension til livsvarig udbetaling

Sagen handlede om omlægning af en ratepension til livsvarige udbetalinger i forbindelse med klagers overgang til efterløn. Klager underskrev et tilbud om omlægning, men ønskede kort efter aftalen annulleret, da hendes A-kasse oplyste, at omlægningen ikke ville medføre mildere modregning i efterlønnen, hvilket hun mente havde været en afgørende forudsætning for at acceptere tilbuddet. Klager anførte, at selskabets rådgiver havde vildledt hende om modregningsreglerne, og at hun havde fået for kort tid til at overveje beslutningen. Selskabet oplyste, at det af lovgivningsmæssige grunde ikke længere var muligt at lave ordningen tilbage til en ratepension, og at rådgivningen var givet på grundlag af almindelige standardanbefalinger om økonomisk tryghed gennem hele livet, mens spørgsmål om modregning i efterløn var henvist til A-kassen, som har kompetencen til at afgøre dette. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde handlet ansvarspådragende, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at spørgsmål om modregning i offentlige ydelser som efterløn hører under de relevante myndigheder og a-kasser, og at forsikrings- og pensionsselskaber ikke bærer ansvaret for sådanne regler, selv hvis de rådgiver om pensionsprodukter generelt.