Stop af erhvervsevnetabsydelse efter trafikulykke med kognitive gener

En kvinde fik i en periode udbetalt dækning for tab af erhvervsevne efter en trafikulykke, der havde givet hende fysiske og kognitive gener. Selskabet stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat i tilstrækkelig grad til at udløse dækning. Klager mente, at hun stadig havde ret til udbetaling. Ankenævnet fandt, at selskabet med rette kunne overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, fordi klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet vurderede derefter, om klager havde bevist et erhvervsevnetab på mindst halvdelen, og fandt, at det ikke var tilfældet. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige og kommunale oplysninger viste begrænsede objektive fund, og at vurderingen af hendes tilstand i høj grad byggede på hendes egne oplysninger frem for objektive undersøgelser. Det blev også tillagt betydning, at hun efter ulykken havde genoptaget sit arbejde og øget sin arbejdstid til 22 timer om ugen, samt at sociale forhold havde spillet en rolle for hendes arbejdsevne. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der skal bevise et erhvervsevnetab, og at subjektive symptomer uden objektive fund kan gøre det vanskeligt at opnå fortsat dækning, især hvis man fortsat er i stand til at arbejde delvist.