Strid om skyld og selvrisiko efter sammenstød under bakning
- Selskab
- Alka Forsikring
- Beløb i tvisten
- 25.000 DKK
- Stikord
- skyldfordeling · selvrisiko · præmie · bevis · bakning
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en kunde, der var involveret i et færdselsuheld, hvor parterne havde modstridende forklaringer om, hvem der var skyld i sammenstødet mellem to biler under bakning. Kunden mente, at modparten havde bakket ind i hans bil, mens modparten forklarede det omvendte. Selskabet krævede fuld selvrisiko på 4.000 kroner betalt af kunden, og kundens præmie blev efterfølgende hævet til et højere trin med tilbagevirkende kraft. Kunden pegede på, at der fandtes overvågningsoptagelser fra stedet, som kunne have afklaret sagen, men selskabet indhentede ikke materialet i tide, før det blev slettet. Nævnet fandt dog ikke grund til at kritisere selskabets sagsbehandling på dette punkt, blandt andet fordi skaden var af begrænset omfang. Da forklaringerne stod lige, og ingen af dem var bakket op af beviser, vurderede nævnet, at en domstol mest sandsynligt ville have delt ansvaret ligeligt mellem parterne. Derfor skulle selskabet kun have opkrævet halv selvrisiko, altså 2.000 kroner, i stedet for det fulde beløb. Vedrørende præmien fandt nævnet, at selskabet havde dokumenteret korrekt opgørelse og tilbagebetaling. Sagen viser, at når to modstridende forklaringer ikke kan afgøres med sikkerhed, kan udfaldet blive en ligedeling af ansvaret og dermed kun halv selvrisiko for kunden.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over skyldfordeling og præmieopkrævning. Klager anmeldte, at han den 24/1 2022 var involveret i et færdselsuheld, da modparten - som kørte foran klager - pludseligt bakkede ind i en parkeringsbås, hvorved modparten ramte klagers nummerplade. Modparten forklarede, at han var ved at bakke, da klager ramte hans fordæk. Der skete ikke skade på modpartens bil. Udbedringen af skaden på klagers bil beløb sig til 3.225 kr., hvilket var mindre end klagers selvrisiko på 4.000 kr., og udbedringsbeløbet blev derfor opkrævet hos klager. Klager blev ved indtegningen placeret på præmietrin 3, hvilket selskabet efterfølgende ændrede til præmietrin 7, og endeligt til præmietrin 8. Policen blev ændret med tilbagevirkende kraft. Klager anførte, at der var overvågningskameraer på skadesstedet, som ville kunne bekræfte hans forklaring, og at han oplyste selskabet om disse overvågningskameraer. Selskabet indhentede dog ikke overvågningsmateriale, og grundet selskabets lange sagsbehandlingstid, havde klager ikke selv mulighed for at indhente materialet, førend det var blevet slettet. Han anførte også, at han skulle være indplaceret på præmietrin 8 hele tiden, og at selskabet ikke havde tilbagebetalt ham differencen på prisen mellem præmietrin 7 og 8. Nævnet fandt, under henvisning til færdselsuheldets karakter og til skadens begrænsede omfang, ikke grundlag for at kritisere, at selskabet ikke på et tidligere tidspunkt end sket havde undersøgt, om der var tilgængeligt overvågningsmateriale til belysning af ansvarsspørgsmålet. Nævnet fandt, at en retsafgørelse i den konkrete situation, hvor parterne havde afgivet modstridende forklaringer, og ingen af forklaringerne var understøttet af vidner eller andet bevis, mest sandsynligt ville resultere i en ligedeling af ansvaret mellem parterne, hvorfor selskabet alene havde været berettiget til at opkræve 2000 kr. svarende til halv selvrisiko. Nævnet henviste til, at det var normal praksis kun at opkræve halv selvrisiko i en situation, hvor der burde ske ligedeling af ansvaret. Nævnet henviste til sagerne 97571, 90130 og 87186. Nævnet fandt på baggrund af den fremlagte dokumentation, at selskabet havde godtgjort, at det havde opgjort og tilbagebetalt for meget indbetalt præmie korrekt. Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde oplyst, at præmien i perioden 20/5 2021 til 30/4 2022 ville have været 6.264,16 kr. på præmietrin 8. Nævnet lagde også vægt på, at det af selskabets oversigt over indbetalinger og tilbagebetalinger fremgik, at klager indbetalte 6.643,58 kr. den 2/8 2021 på bilforsikringen for præmietrin 7 for perioden den 20/5 2021 til 30/4 2022, og at selskabet den 16/5 2022 tilbagebetalte 379,42 kr. Klager delvis medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
AUTOFORSIKRING, PRÆMIE, SKYLDFORDELING, BAKNING, BEVIS
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?
- Kan bilforsikringen afvise tyveri af bilen, hvis jeg har skiftet forklaring?
- Kasko og selvrisiko ved skade på egen bil: hvad dækker forsikringen, og hvad kan gå galt?
- Kan jeg klage over forsikringens afgørelse om totalskade på min bil?
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Skyldspørgsmål efter påkørsel bagfra ved højresving med vigepligt
Klager var blevet påkørt bagfra, efter at hun havde foretaget et højresving, hvor hun havde ubetinget vigepligt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Klage over for lav erstatning for stjålet bil og reservedele
Klager fik stjålet sin bil og dens reservedele i en periode i august 2025 og mente, at selskabets erstatningstilbud på 66.666 kroner var for lavt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter biltyveri med nøgle i uaflåst garage
Sagen handlede om en bilejer, der fik afslag på erstatning efter tyveri af sin bil.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af styretøj, trækaksel og frontradar efter uheld
Sagen drejede sig om en bilist, der havde været involveret i et uheld, hvor hun ramte en kantsten.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for totalskadet bil efter tyveri og hærværk
Sagen handlede om en bilejer, hvis bil blev meldt stjålet og efterfølgende fundet udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse ved to lejligheder.