Dækning ved førtidspension efter blodprop trods forudbestående lidelse

Sagen omhandlede en klager i trediverne, der fik en blodprop i hjernen og efterfølgende blev tilkendt offentlig førtidspension uden arbejdsprøvning på grund af sparsom effekt af genoptræning. Selskabet afviste at udbetale ydelser med henvisning til, at klager forud for optagelsen i arbejdsmarkedspensionen havde en beskrevet personlighedsstruktur med dyssociale træk, og at det i overvejende grad var denne forudbestående psykiske lidelse, der forhindrede ham i at gennemføre behandling og genoptræning. Klager mente derimod, at førtidspensionen alene skyldtes følgerne efter blodproppen, som var opstået efter optagelsen i ordningen. Nævnets flertal gav klager medhold og fandt, at selskabet ikke havde bevist, at symptomerne på de lidelser, der førte til tilkendelse af førtidspension, var til stede før genoptagelsen i arbejdsmarkedspensionen. Selskabet kunne derfor ikke afvise dækning med henvisning til forudbestående lidelse. Sagen viser, at det er selskabet, der har bevisbyrden for, at en lidelse var forudbestående, og at denne bevisbyrde skal løftes konkret og ikke blot antages ud fra tidligere beskrivelser i journaler.