Strid om erstatning for udbedring efter rørbrud i badeværelse

Sagen handlede om erstatning efter to rørbrud i en ejendom, som selskabet anerkendte var dækningsberettigende. Tvisten drejede sig dels om betaling for forskudt arbejdstid i forbindelse med lokalisering og midlertidig reparation, dels om erstatningens størrelse for den varige udbedring af skaden. Klager krævede fuld udskiftning af gulv og fliser i badeværelset samt reparation af forgang og nyt tæppe i soveværelset, mens selskabet havde tilbudt en lavere erstatning eller alternativt betaling ud fra det billigste af flere indhentede tilbud. Nævnet fandt ikke grundlag for at give klager yderligere betaling for den forskudte arbejdstid. For så vidt angik udbedringen lagde nævnet vægt på, at selskabet havde tilbudt både en kontanterstatning og betaling for en destruktiv undersøgelse, der kunne afklare, om en partiel reparation var mulig. Klager havde ikke bevist, at en partiel reparation krævede lovliggørelse, og heller ikke, at tæppeskaden i soveværelset var en følgeskade af rørbruddene. Selskabet fik derfor medhold i hele sagen. Sagen viser, at forsikringsselskaber ofte har flere lovlige måder at opgøre en erstatning på, og at det er kundens ansvar at bevise, at en dyrere udbedringsmetode er nødvendig, samt at følgeskader faktisk skyldes den anmeldte skade.