Afslag på invalidesum ved nedsat erhvervsevne efter gigt

Sagen omhandlede en klager, der var omfattet af en pensionsordning med ret til invalidesum ved en erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen og ret til invalidepension samt bidragsfritagelse ved en erhvervsnedsættelse på mindst to tredjedele. Klager blev sygemeldt på grund af gigt og knogleskørhed med nedsat bevægelighed, smerter og udtrætning som følge. Under et praktikforløb var han i stand til at arbejde få timer om ugen, og han var sideløbende i medicinsk behandling, hvor han oplevede en delvis forbedring. Selskabet afviste udbetaling med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at han ikke kunne varetage et ikke-fysisk arbejde på halv tid med de rette skånehensyn. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, idet hans skånehensyn primært var fysisk betingede og ikke i sig selv udelukkede, at han kunne arbejde mere end halv tid på det brede arbejdsmarked. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal dokumentere en tilstrækkelig nedsat erhvervsevne i forhold til hele arbejdsmarkedet, og at fysisk betingede skånehensyn ikke automatisk medfører ret til invalideydelser, hvis der findes egnede alternative jobfunktioner.