Strid om ny rygklausul ved overførsel af firmapension

Sagen handlede om en kvinde, der ved jobskifte fik oprettet en ny firmapensionsordning med tilhørende forsikringsdækninger. Spørgsmålet var, om selskabet kunne kræve fornyet helbredsvurdering og dermed indsætte en klausul, der udelukkede dækning for rygskader. Efter jobskifteaftalen kan det modtagende selskab kun kræve ny helbredsbedømmelse, hvis den nye ordning stiller strengere krav til helbredsoplysninger end den gamle. Det afgørende i sagen var, hvordan de to selskabers helbredserklæringer skulle kategoriseres. Nævnet vurderede, at både den passive og den aktive erklæring, som henholdsvis det afgivende og det modtagende selskab brugte, hørte til samme kategori i jobskifteaftalen, nemlig en kortfattet erklæring. Da erklæringerne dermed reelt var ligestillede, havde selskabet ikke ret til at kræve nye helbredsoplysninger, og rygklausulen blev kendt ugyldig. Sagen viser, at selskaber ikke frit kan skærpe kravene til helbredsoplysninger ved et jobskifte, medmindre der er en reel forskel i erklæringstypen. Den illustrerer også, hvor vigtigt det er, at rådgivning fra selskabets medarbejdere er korrekt og konsistent, da modstridende oplysninger kan skabe usikkerhed for kunden, selvom det i denne sag ikke i sig selv var afgørende for udfaldet.